top of page

Tankefeltterapi

Opløser problemets årsag

Hvad kan Tankefeltterapi gøre for dig

Vores følelsesmæssige reaktioner på alt det, vi oplever i livet, bliver lagret i os som et aftryk eller en refleks i auraen. Hver gang vi får en ny oplevelse, der minder om noget, vi tidligere har oplevet, bliver de gamle følelser og tilhørende reaktionsmønstre automatisk genaktiveret. Mønstrene kan på den måde blive gentaget og forstærket mere og mere, og over tid kan det udvikle sig til forskellige fysiske og psykiske symptomer. 

Tankefeltterapi en en super effektiv og hurtigvirkende terapiform, hvor man uden lange samtaler kan kontakte og skabe en bro mellem den mentale del af auraen (tankefeltet), den følelsesmæssige del og den fysiske krop.

Via denne bro kan det følelsesmæssige aftryk af den oplevelse, der ligger bag dine problemstillinger opløses, i stedet for at blive siddende i dig som et mønster, der når som helst kan blive trigget og genskabt mod din vilje.

Tankefeltterapi er især godt til at afhjælpe stress, traumer, afhængighed, angst, eksamensangst, fobier, panik, depression, OCD, sorg, raseri, skyld, skam, nervøsitet mm, men også fysiske tilstande kan behandles.

Når det rette tankefelt kontaktes og samtidig behandles med Tankefeltterapi, så kan virkningen indtræffe hurtigt og effektivt.

Hvordan foregår Tankefeltterapi

En behandling med Tankefeltterapi foregår som regel stående.

Med fingerspidserne bankes eller tappes der helt let på forskellige akupunkturpunkter på kroppens meridianbaner, mens du tænker på dit problem.

En sådan serie af punkter, der tappes på, kaldes en algoritme.

Ved at udføre en simpel og smertefri kinesiologisk muskeltest af din arm, modtager jeg informationer fra din krop, som bruges til at finde den præcise algoritme, der kan hjælpe netop dig.  

Behandlingspunkter i Tankefeltterapi

Carina Elsted om Tankefeltterapi:

"Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg haft en vis angst for tandlægebesøg. Ikke fordi jeg egentlig har oplevet et smertefuldt besøg hos tandlægen, men nok mere bare tanken der har gjort, at jeg får sommerfugle i maven, pulsen hamrer afsted, og jeg udviser stor nervøsitet i tandlægestolen.

Efter blot én behandling hos Lene, lige inden jeg skulle igennem et tandlægebesøg med udtrækning af en visdomstand, mødte jeg op hos tandlægen, godt nok med lidt sommerfugle i maven, men det var faktisk også kun det. Min vejrtrækning og min puls var helt afslappet, og jeg tog det hele stille og roligt, havde sågar overskud til at grine :-).

10 dage efter skulle jeg så afsted igen, da stingende skulle tages ud, og her oplevede jeg igen kun lidt kilden i maven - og det er da til at leve med frem for at være et nervevrag.

På baggrund af denne oplevelse kan jeg derfor kun anbefale Lenes behandling på det kraftigste til andre, der lider af tandlægeskræk.

Med venlig hilsen

Carina Elsted"

Læs flere udtalelser fra klinikken her

bottom of page